​
​​Indhold
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
 ​​ Indkaldelse til generalforsamling
Den 24. januar 2023 kl. 19.00 i Roum forsamlingshus
Dagsorden
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
- Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
- Eventuelt (herunder kan intet vedtages) herunder rekruttering til udvalg
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen skriftelig i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
På valg er: Bestyrelsen: Randi Balleby (genopstiller)
Janni Thuesen (genopstiller)
Jens Rasmussen (genopstiller)
Diana Kristensen (genopstiller)
Suppleanter: Jens Erik Jensen
Jens Erik Kristensen
Revisorer og revisorsuppleant:
Lea Heimbürger
Iben Sørensen
Henriette Kristensen (suppleant)
Spisning: Foreningen er forud for generalforsamlingen vært ved smørrebrød til dem som melder sig til. Spisningen starter kl. 18.00. Tilmelding til Randi på tlf. 61 24 51 24 senest den 15. januar 2023.
Foreningen giver kaffe og kage efter generalforsamlingen. Øl/vand kan købes.
Arrangementsudvalget
af: Janni Thuesen
Året der gik
 I 2022 besluttede arrangementsudvalget at gentage fastelavns-quiz-succesen fra 2021. I stedet for den traditionelle tøndeslagning i Roum Forsamlingshus blev der arrangeret en familie-fastelavns-løbs-quiz lørdag den 26. februar 2022 i det smukke vintervejr, hvor 10 hold af børn og voksne kunne gå en rute i Roum og undervejs svare på spørgsmål.  Sognepræst Dorthe Louise Rosendal stod klar i kirken med de første quizspørgsmål. Efter den friske gåtur var der kaffe til de voksne og fastelavnsslik til børnene, som den søde Købmand i Bjerregrav havde sponsoreret, i MC Bethesdas Klubhus. Efterfølgende blev der sendt gaver og godter ud til de dygtige katte-konge og -dronninge familier, der havde flest korrekte svar.
 Den 23. juni var en skøn sommeraften, hvor der tradition tro var Sankt Hans på legepladsen i Roum. Grillen blev tændt sidst på eftermiddagen, så medbragt mad kunne grilles og nydes i aftensolen inden heksekonkurrence, skumfiduser, bål og midsommersang.  Igen i år var fremmødet stort, og vi var heldige med rigtigt godt vejr, der inviteret til bålhygge og grillmad.
 I samarbejde med Roum Sogns Menighedsråd blev der den 8. november 2022 arrangeret fællesspisning, foredrag og orienteringsmøde i Roum forsamlingshus. En god flok var samlet til en hyggelig aften i forsamlingshuset.
 Forsamlingshusets projektor har i november 2022 været i brug til fredagshygge hvor de børn og de forældre, der havde lyst, kunne mødes til tegnefilm, popcorn og saft på medbragte madrasser. I år blev der også sat PlayStation mm. op i et hjørne af forsamlingshuset til stor fornøjelse for især de større børn. Børnene elsker forsamlingshusets store sal og nyder en fredag aften i salen med de gode venner fra skole og børnehave.
  Den 30. november 2022 kl. 16 skulle Danmark møde Australien til fodbold VM i Qatar. Resultatet blev ikke til Danmarks fordel, men i forsamlingshuset mødtes en god flok til hyggeligt fodboldsamvær trods resultatet.
Grundet lav tilslutning blev høstfest og enkelte foredragsaftener ikke til noget.
Året der kommer
I året der kommer vil arrangementsudvalget som noget nyt forsøge at stable en familiefest på benene i marts. Det bliver samme dag som beskæring af frugttræer, men der er tale om uafhængige arrangementer. Vi håber på god opbakning til en god aften i forsamlingshuset.
I 2023 vil vi styrke relationen til menighedsrådet på den måde, at vi ligger arrangementer i forlængelse af hinanden, så det er lettere for deltagerne, at være med til begge arrangementer. Det er vigtigt for os, at folk ikke føler sig tvunget til at deltage i både menighedsrådets og Roum – Land og Bys arrangement. Man er velkommen til alene at deltage i det ene eller det andet.
I 2023 vil vi som noget nyt forsøge os med et virksomhedsbesøg på kartoffelcentralen, så alle kan få syn for sagen på det, som flere af os kører forbi dagligt. Jens er vært ved kaffe og kage efter en indledende fortælling om virksomhedens historie og rundvisning. Både store og små er mere end velkomne til at deltage.
Næste år vil vi igen holde fastelavnsløb og sommerfest.
Sidder du med en arrangør i maven, så tøv ikke med at tage fat i en fra udvalget, så du kan komme med i gruppen.
De festligste hilsner fra Marc, JR, Randi og Janni
Medlemsfordele
af: Nina Wang Andersen
Som medlem af Roum – Land og By får du en række fordele. Du kan blandt andet låne byens trailer, hvis du skal en tur på genbrugspladsen. Skal du holde stor fest, så kan du låne de store grills samt flagalléen. Dertil får du en fordelagtig pris på leje af vores skønne forsamlingshus. Til den årlige sommerfest får du endda rabat på aftenens spisebillet.
Så fordelene ved at være medlem af byens forening er mange – samtidig er du med til at støtte op om, at byen har et skønt sted at mødes (vores forsamlingshus), samt at det er muligt for frivillige at blive ved med at arbejde for at holde gang i et aktivt samfund, der kommer os alle til gode.
Meld dig ind – og ta´ naboen med
af: Randi Balleby
I 2022 rundede vi 52 medlemmer (adresser) i vores lille forening. Det er rekord i nyere tid og det er vi i bestyrelsen meget godt tilfredse med.
Når klokken slår 00.01 den 1. januar 2023 starter der imidlertid et nyt foreningsår og medlemstallet starter på nul. Vi håber på, at vi igen næste år kan slå rekord, og måske kan vi blive 60 medlemmer i vores lille forening.
Foreningen er åben for alle, som har lyst til at være med, men vi retter vores opmærksom mod folk i det gamle skoledistrikt i Roum. I det område er der ca. 150 huse.
Vi håber, at I alle vil hjælpe os ved at melde jer i først i det nye år. Så sparer vi kræfterne ved at stemme dørklokker eller ringe rundt. Samtidig håber vi på hjælp til at sikre, at naboen er meldt ind i det fællesskab, der er omkring foreningen Roum – Land & by, og som er med til at sikre aktiviteter, vedligehold af fællesarealer og forsamlingshuset i byen.
Vi er klar over, at omkostningerne til at leve er ekstremt høj i denne tid, og det derfor kan være nødvendigt at skære medlemsskaber væk. Det har vi respekt for, men vi håber, at I kan afse midlerne til at være med.
Min læretid i Roum i 1960’erne
En fortælling fra min læretid i Roum i starten af 1960’erne
af Gert Nielsen fortalt til Randi Balleby
  I starten af 1960’erne var jeg i lære som vogn- og beslagsmed i Roum Smedje på Roumvej 19. Det er den tid, som jeg er blevet bedt om at fortælle om. På den tid var der mange virksomheder i Roum.
Lad mig starte med smedjen, hvor jeg var i lære. Da jeg startede i lære var der ud over mig smed og en svend. Senere kom der yderligere to lærlinge til. Mit arbejde bestod for en stor del af at reparere private vandværker. Næsten alle havde et privat vandværk og de gik ofte i stykker. Det brugte vi meget af tiden på. Det var også på den tid, hvor folk fik centralvarme i deres huse, så det lavede vi også en del af. I den forbindelse kan det nævnes, at det var dengang, hvor Bethesda og De Gamle Stier havde deres storhedstid i Roum, så jeg brugte aldrig store ord, når jeg vi ude hos folk. Jeg vidste ikke helt hvem der var med i de menigheder og man skulle nødig træde nogen over tæerne.
Derudover brugte vi meget tid på at reparere Landbrugsmaskiner.
   Det kunne eksempelvis være plovskær, som skulle tyndes, fordi de blev tykke og dermed sløve ved brug. Så skulle vi banke plovskærene tynde igen. Det gjorde vi ved at varme dem helt jævnt over ilden i essen, så de blev lige stærke over det hele, og når vi så havde banket dem færdige skulle de dybes i en spand med vand. I de år brugte vi også meget tid på at lave hestetrukne køretøjer om, så de kunne trækkes af traktorer. Eksempelvis blev såmaskiner, som havde en forvogn omdannet til såmaskiner med trepunktsophæng til traktoren. Og vogne fik stjerten skåret over, så den blev kortere og kunne trækkes på traktoren. Det betyder også, at den del af min uddannelse, der går på ”beslagsmed” den har jeg ikke brugt ret meget. Tiden hvor man skoede mange heste var forbi. Folk solgte deres heste, når de fik en traktor. Hestene blev slagtet.
Jeg startede i lære i den gamle smedje. I 1962 eller 1963 blev der opført en ny større smedje bag den gamle, som bare var et lille hus uden ret meget plads. I den nye smedje var der en esse, 2-3 filebænke med skruestik og masser af værktøj uden batteri. Den gang trak vi ledninger, når vi skulle bruge værktøj. Jeg var i øvrigt i lære i 4 år og 4 måneder. Jeg var i fileskole (grundskole) i 11 uger, og derefter var jeg på Teknisk Skole 3-4 gange i min læretid, hvor vi var der i ca. 1 måned ad gangen.
  I min fritid kørte jeg lidt på den lokale maskinstation. Den tilhørte Kristen Fruergaard. Min arbejdsopgave kunne eksempelvis bestå i, at jeg kørte vognen ved siden af roeoptageren, som med roeelevatoren læssede roerne op i vognen. Når min vogn var fuld så kom der en anden vogn, som blev læsset, mens jeg var hjemme for at læsse af – faktisk ligesom når de snitter i dag. Det kunne også være, at jeg kørte med kartoffeloptageren. Dengang sørgede kartoffeloptageren for, at kartoflerne kom op for at ligge på jordoverfladen. Derefter kom der nogle damer inde fra byen, som samlede kartoflerne i kurve, som de tømte ned i en rende i jorden, som blev dækket med halm. Det hedder en kartoffelkule. Der var lidt sæsonforskydning mellem roerne og kartoflerne, så jeg kunne deltage i begge dele, men det var altså i samme år, at roerne blev eleveret op på en vogn, og kartoflerne blev samlet af damer. Maskinerne skulle jo opfindes før vi kunne bruge dem.
Nogle af kartoflerne blev kørt ned på kartoffelkogeriet på Hobrovej 21. Det var startet omkring 1953 af Knud Kristensen. Dengang kogte man kartofler til grisefoder. Det var først senere, at Knud fandt ud af, at man kunne handle med kartoflerne.
  På den anden side af Roum – på Hobrovej 34 – havde Marius Møller en virksomhed i form af en minibus. Dengang havde vi ikke bil, så vi blev kørt til alt af fremmede. Det kunne være i minibus eller i lillebil.
På Hobrovej 24 boede cykelreparatøren Christian M. Christensen. Det jeg husker bedst var den del af hans virksomhed, som var hans lillebil. Den her lillebil var egentligt en hel almindelig personbil. Det var en Vauxhall, husker jeg. Når man skulle køres nogen steder, så gik man hen for at aftale det med enten Marius Møller eller Christian M. Christensen alt efter hvor mange man var. Man bad om at blive kørt et sted hen ligesom i en taxa, men vi havde ikke telefoner, så vi bare kunne ringe efter dem. Det skulle planlægges. Jeg havde familie i både Skive og Grønhøj. Når vi skulle besøge dem, så kom lillebilen for at hente os og køre os derhen. Og så gik chaufføren naturligvis med ind for at spise. Han sad med til bords. Det var altid Marius Møller, der kørte minibussen, og Christian M. Christensen der kørte lillebilen. Det var enkeltmandsvirksomheder. De havde ingen ansatte ligesom en vognmand i dag har. Det man skal huske er, at det slet ikke var almindeligt at have bil dengang. Eksempelvis fik mine forældre aldrig en bil, så i hele min barndom blev vi kørt af lillebilen eller minibussen, hvis vi skulle på familiebesøg. Jeg kan huske, at da mine bedsteforældre havde guldbryllup, da var vi blevet kørt af Marius Møller i minibussen for jeg kan lige så tydeligt huske, at han sad med til bords ved festen. Det gjorde chaufføren altid.
  Når jeg ikke kørte maskinstation i min fritid, så gik vi til husflid i husflidshuset. Det var i første omgang i det gamle forsamlingshus på Naundrupvej 32. Senere blev det flyttet over i kælderen i det nye forsamlingshus. Husflid var en mandeklub, hvor man eksempelvis lavede gaver til sin kone. Det sidste jeg lavede i husflid var et skrivebord. Husflid var for folk i alle aldre, og der var en uddannet møbelsnedker eller lignende til at lede det. Det var rent håndarbejde med at høvle, lime og save. Skruerne skruede vi i med en skruetrækker. Det vi lavede i husflid blev udstillet i forsamlingshuset.
Dengang var der også en brugs i Roum. Den lå på Roumvej 16. Det var sådan en rigtig gammeldags butik, hvor brugsuddeler Peter Sørensen stod bag ved disken og spurgte ”hvad skulle det være”, og så fandt han varerne til en. Når man havde gjort sit indkøb blev man som oftest skrevet op i de store kontrabøger, så man kunne afregne hver måned. Det stod i øvrigt i modsætning til hos smeden. Der kørte man ud med regninger.
Over for brugsen havde Marie Sigård sit brødudsalg på Roumvej 15. Hun fik brødet fra en bager og det solgte hun så. Hos hende kunne man også købe is og slik. Huset er der ikke længere. Det lå hvor der nu er parkeringsplads til kirken. Jeg kan ikke huske hvornår hun holdt op, men det var omkring 1965.
I det hus som folk i Roum i dag kalder Pandekagehuset, Roumvej 21, var der to håndværkere. En snedker og en sadelmager. Snedkeren boede med sin familie oven på forretningen. Sadelmageren boede bag sin forretning. Den lejlighed der var oven på sadelmageren var lejet ud til fremmede.
  Sadelmageren, Niels Kallestrup Nielsen, lavede sejl til selvbinderne. Det var en stor artikel for ham. Og så reparerede han rigtig mange stropper. Jeg tror også, at han havde rullegardiner. Det meste af det han lavede var noget med at sy. Jeg kan huske, at børnene altid kunne gå ind og få pumpet deres cykler hos sadelmageren. Han var et rart menneske. Det var sjovt at komme ind til ham. Han var bønenes ven. Han ville dog ikke høre tale om nisseriet op til jul. Det var ugudeligt. Han var en del af De Gamle Stier. Jeg tror, at de i den menighed var en smule bange for hinanden. Det var ligesom om, at de holdt øje med hinanden.
Laurits Møller var byens snedker. Han var nok også tømrer. Han kunne nok også lave vinduer og døre. Han havde et fyldt udstyret snedkeri i bygningen.
  Uden for Roum lå cementstøberiet. Det var på Naundrupvej 11 og blev drevet af Niels Jensen Møller. Derude støbte de cementsten. Sten som havde samme dimensioner som en teglsten. De støbte også masser af kloakrør og brøndringe. Cementen kom i store sække og blev blandet, hvorefter det blev støbt til det ønskede og lagt til tørre.
Det var de virksomheder, som jeg husker fra min læretid i Roum i starten af 1960’erne.
|